1. Rammer til beskrivelse af de digitalt understøttede undervisningsforløb i projekt
Den nedenstående skabelon skal anvendes af alle underviserne i projektet til at beskrive de digitalt understøttede undervisningsforløb, som skal afvikles efter kompetenceforløbet med Professionshøjskolen Absalon.
Som slutprodukt og mål med kompetenceforløbet skal der være udviklet et digitalt understøttet undervisningsforløb, som umiddelbart efter gennemføres i en udvalgt klasse.
Efter skabelonen er der uddybende forklaringer og inspiration til nogle af punkterne!
De digitalt understøttede undervisningsforløb opbygges af:
- Indhold og læringsmål (knyttet til dit fag)
- Digitale læringsressourcer (fx video, PC, smartphone, PowerPoint, simulering, m.fl.)
- Pædagogisk didaktiske mål med det digitalt understøttede undervisningsforløb (fx motivation, differentiering)
Inspiration til valg af pædagogisk didaktisk mål
I forhold til pædagogisk didaktiske mål henvises der som baggrundsviden til En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsskoler (2015), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Her er der opstillet de didaktiske mål, som oftest er nævnt i forbindelse med brug af digitale teknologier på gymnasier og erhvervsskoler:
- Skabe motivation
- Differentiering
- Variation i undervisningen
- Fastholde elevernes koncentration,
- Involvering
- Opgaveløsning i forskelligt tempo,
- Tilgodese elevernes indlæringsmåder
- Fokus på og øvelse af bestemte faglige kompetencer
- Evaluering
- M.m.
2. Evaluering
Alle de digitalt understøttede undervisningsforløb som gennemføres i DEIN skal evalueres af alle de deltagende elever den sidste dag i forløbet.
Evalueringen består blot af to spørgsmål, så den er meget tilgængelig.
Det er sikkert indlysende, men følgende lille vejledning kan måske bruges til eleverne:
- Deltagelse i evalueringen er anonymt.
- Evalueringerne bruges til at måle, hvordan eleverne vurderer deres udbytte af deltagelse i det digitalt understøttede undervisningsforløb i projektet.
- Evt. forklaring af spørgsmålene – det kan være at forklare betydningen af ordene motiveret og digitale teknologier.
Genvej til evalueringsskema – LINK